Et enkelt spørgsmål? Det lyder enkelt. Det er det bare ikke.
Men måske er det tid til at stille dig selv spørgsmålet alligevel?
Ikke som den hurtige version; ikke den, hvor du tager det første, der popper op, for gode varer. Men den lidt langsommere version. Den, hvor du giver dig selv lidt tid til at gå eller sidde med spørgsmålet.
Hvad vil du have mere af?
Måske er du bare helt som alle andre, der også ved mest om, hvad de vil have mindre af:
- mindre stress
- mindre støj
- mindre af den der følelse af altid at være lidt bagefter…
Det er forståeligt. Men det er jo ikke det samme som at vide, hvad man vil have mere af.
Måske er det bare sværere at få hånd om, fordi “mere af ” kræver, at du vender dig mod “noget”. Måske bliver du helt træt ved tanken, fordi du synes det kræver, at du skal til at prioritere og til at tage stilling.
I stedet for bare at flygte fra noget. Det er en anden bevægelse – og måske kender du meget bedre den fornemmelse, så den er lidt “nemmere” for dig?
Men hvorfor er det lige, at det er så svært at svare på?
Måske opdager du, at du faktisk ikke ved det. Ro på; det er fordi du er menneske og du er ikke den eneste, der har det sådan. Det er ikke fordi du ikke fatter noget eller ikke kan finde ud af det. Måske er det bare fordi, du har brugt så lang tid på at tage dig af alt det andet, at du glemte at spørge dig selv.
Det er ikke en kritik af dig! Det er bare det, der sker, når man kører på autopilot længe nok.
Måske genkender du:
- straks at sige ja til noget, du egentlig ikke rigtig har lyst til, men du mærker det først bagefter
- at vide, hvad der bliver ved med at dukke op og spænde ben, men ikke hvad der mangler
- at det er svært at bede om hjælp, fordi du ikke ved, hvad du har brug for
Hvis noget af det rammer dig, så er spørgsmålet “hvad vil jeg egentlig gerne have mere af” måske et godt sted for dig at starte. Giv det tid; gå ikke med det første eller det “fornuftige” svar. Vent på det andet svar. Det er helt sikkert tættere på, end du måske lige tror.
En kærlig hilsen
fra Ane
