YOGA FOR JORDFORBINDELSE & INDRE STYRKE
Nogle gange skal man ned for at kunne stå stærkt
En workshop for dig, der savner mere ro i kroppen og hovedet, mere kontakt til din mavefornemmelse og mere kraft til at stå fast i livet.
Her dykker vi ned i bevægelse, åndedræt og meditation, der hjælper dig med at forankre dig selv, mærke din indre ild og finde balancen mellem handling og afslapning.
Vi sætter fokus på de centre, der ligger i bækkenet og maven, og som har med tryghed, glæde og selvtillid at gøre. Uden mystik, men med konkrete øvelser, der giver dig “mere jord under fødderne”.
EN PAUSE MED PLADS TIL DIG
Slip tankemylderet lidt. Mærk kroppen i stedet
Du behøver ikke tro på noget som helst, men bare have lyst til at mærke, hvordan du kan stå stærkere i dig selv.
Måske kan du mærke, at du føler dig lidt flagrende eller rodløs. At du savner mere energi og drive, og at du gerne vil mærke mere glæde i hverdagen.
Det her handler ikke om at fikse dig. Det handler om at give dig konkrete redskaber til at mærke dig selv igen.
-
Jordforbindelse & tryghed
Yoga- og åndedrætsøvelser, der styrker din fornemmelse af at være her og nu
-
Glæde & kreativitet
Bevægelse og meditation, der vækker din naturlige glæde
-
Balancen mellem at gøre og at være
Tid til at mærke kroppens signaler
PRogram
En dag med jordforbindelse, energi og indre styrke
Vi kombinerer yoga, åndedræt, meditation, så du kan tage hjem med mere ro, mere kraft og mere tillid til dig selv.
- Yoga for forankring
- Åndedræt for energi og fokus
- Meditation for ro i sindet
- Refleksion & journaling
- Tid til dig
- Plads til at bare at være - uden forventninger
Det siger deltagerne
“Tak for at hjælpe mig med at sætte min barndom på plads.
Det har givet stor energi at “blive voksen”. Ane er både kærlig og ærlig. Tak for dig ❤️”
Mette L. Thomsen
“Du ved bare altid, hvad der skal siges, og hvornår der ikke skal siges noget. Jeg vil være dig, når jeg bliver stor 😊”
Louise Christiansen
“Jeg har fået fornyet håb om, at der også findes en kæreste til mig. Tænk at det var mig selv, der gik og spændte ben 😉 og ja, måske er han fra et andet årti og 5 børn i rygsækken, det er okay nu 😄 han er velkommen ❤️”
Charlotte
“Ane har lært mig, at DET ER, SOM DET ER. Det er blivet den nye guide i mit liv og hold op, hvor det gør en kæmpe forskel. Jeg har brugt så mange tanker på at tænke det modsatte!! Ane, du er en stjerne!!!!!”
Trine R. Pedersen
“Ane min ven!!! Du va der, da det hele var helt sort. Det var svært at sørge over nogens død. Vores snakke har givet mig et hel nyt liv. Jeg synes ikke at det altid er nemt eller sjovt. Men det er okay at savne selvom jeg gerne vil elskes igen. Jeg håber, at du altid vil have det godt!! ❤️❤️❤️
Anonym klient
“Ane = MAGIC TOUCH og healing hands. Jeg anbefaler dig til alle!”
Annemette H.
Det praktiske
Du skal bare møde op, sænke skuldrene og give dig selv lov til at være lige her.
Dato:
d. 27. august 2026 kl. 17.15 - 19.30
Sted:
v. Trilium, Vesterbro 18, 9200 Aalborg
Pris
395 kr pr person
Derudover får du:
- Yogamåtte og -udstyr er til rådighed
- Te, vand og lette snacks
- En dag med mere jord under fødderne
- Et trygt rum i rolige rammer
- Mulighed for bare at trække stikket helt
Denne dag er for dig, der...
Du behøver ikke have prøvet yoga før eller vide noget som helst om meditation. Måske kan du bare mærke, at du er lidt træt eller har meget tankemylder. Måske savner du mere energi og motivation.
MANGE TAGER HJEM MED FØLELSEN :
- At skuldrene endelig sænker sig lidt
- At der er lidt mere ro i hovedet
- At have genfundet kontakt til mavefornemmelsen
- At de kan mærke sig selv tydeligere igen
- At de har fået redskaber til at stå stærkere i livet
Hvem du kommer til at arbejde med
Ane Bang Rødkjær
- Coach & yogalærer
Ane er coach, terapeut og yogalærer med en baggrund som jurist og mange års erfaring med rådgivning, undervisning og mennesker i forandring.
Hun er optaget af, hvordan vi finder os selv igen, når livet skifter retning, eller når noget i os kalder på forandring.
I et forløb hos Ane bliver du mødt med nysgerrighed, ærlighed og ro. Ikke som et projekt, der skal fikses, men som et menneske, der skal tages seriøst.
Her handler det om at skabe bevægelse indefra på en måde, der føles tryg, mulig og lidt lettere at være i.
FAQ
Skal jeg have erfaring med yoga?
Nej, det er for både begyndere og øvede.
Kan jeg komme alene?
Ja, helt sikkert. De fleste kommer alene. Du bliver taget godt imod.
Hvad skal jeg have med?
Kom i behageligt tøj, som du kan bevæge dig i. Medbring eventuelt en ekstra trøje og et par sokker.
Hvad med parkering?
Der er parkering ved døren.
Aalborg station og busterminal ligger desuden 5 minutters gang fra stedet.
Er det her for dig?
Måske er det bare tid til at gøre noget ved det
Hvis du kan mærke, at noget bliver ved med at fylde, så er det nok ikke uden grund. Du behøver ikke have styr på det hele. Du må godt starte der, hvor du er.