Handelsbetingelser
Sidst opdateret d. 1. juni 2026
Generelt
Disse handelsbetingelser gælder for køb af fysiske events, digitale produkter og online forløb købt hos Anena.
Ved køb accepterer du disse betingelser.
Virksomhedsoplysninger
Anena
Højvangsvej 7
9400 Nørresundby
CVR nr. 46130308
e-mail: kontakt@anena.dk
Produkter, priser og betaling
Produkter
Anena sælger digitale produkter, herunder online forløb og andet digitalt indhold til privatpersoner.
Ved online forløb og kurser med fast/angivet startdato, frigives modulernes indhold løbende gennem forløbets varighed. Frekvensen fremgår af produktbeskrivelsen. Ved køb opnås straks adgang til forløbets platform og fællesskab samt velkomstmateriale.
Derudover sælger Anena fysiske events og workshops, som afholdes på en given dato. Indhold fremgår af den enkelte produktbeskrivelse.
Priser og betaling
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusiv moms.
Betaling kan foretages med VISA kort, Mastercard, MobilePay mv. Efter gennemført betaling modtager du en kvittering via e-mail. Denne kvittering fungerer som din bekræftelse på købet.
Ved aftale om ratebetaling fremgår vilkårene herfor af den individuelle skriftlige aftale indgået mellem dig og Anena.
Vi tager forbehold for trykfejl, prisfejl samt eventuelle moms- og afgiftsændringer.
Levering og adgang til online forløb
Online forløb leveres digitalt via Lumants platform. Du modtager adgang til platformen straks efter gennemført betaling, herunder adgang til forløbets forum og fællesskab samt velkomstmateriale. Der kan dog i særlige tilfælde gå op til 24 timer. Skriv til kontakt@anena.dk, hvis du oplever udfordringer med at logge ind.
Modulernes indhold frigives løbende (typisk ugentligt) fra forløbets officielle startdato, som beskrevet i produktbeskrivelsen.
Adgang sker via din brugerprofil eller via det link, der sendes til din e-mail. Du er selv ansvarlig for at oplyse og vedligeholde korrekte kontaktoplysninger.
Adgang til materiale og download
Materiale og indhold er tilgængeligt via platformen i den periode, der fremgår af den pågældende produktbeskrivelse.
Vi anbefaler, at du downloader relevant materiale senest to uger inden din adgangsperiode afsluttes. Anena kan ikke holdes ansvarlig for materiale, der ikke er downloadet inden adgangsperiodens udløb.
Materiale må kun anvendes til personlig brug.
Fortrydelsesret
Digitale ydelser
Som forbruger har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret ved onlinekøb, jf. forbrugeraftalelovens regler.
For Anenas online forløb gælder følgende: Da du ved købet får øjeblikkelig adgang til forløbets platform og fællesskab samt velkomstmateriale, bortfalder fortrydelsesretten. Dette sker når du bekræfter dit samtykke til levering inden fortrydelsesfristens udløb og dermed anerkender, at fortrydelsesretten dermed bortfalder.
Denne bekræftelse indhentes særskilt i forbindelse med købet, hvor du bekræfter at du “forstår og accepterer betingelserne for brug”. Det fremgår desuden af den bekræftelsesmail du modtager efter købet.
Er levering ikke påbegyndt, og har du ikke givet samtykke til bortfald af fortrydelsesfristen, kan du fortryde dit køb inden for 14 dage ved skriftlig henvendelse til kontakt@anena.dk med angivelse af “Fortrydelsesfrist” i emnefeltet.
I så fald refunderes din betaling forholdsmæssigt for det indhold, du ikke har fået adgang til.
Fysiske events
For fysiske events og workshops gælder fortrydelsesretten ikke, da der er tale om arrangementer på et bestemt tidspunkt, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 12.
Du er dog velkommen til at overdrage din plads til en anden ved at sende besked til kontakt@anena.dk inden arrangementets start.
RETTIGHEDER, ANSVAR OG REKLAMATION
Ophavsret, licens og (mis)brug
Alle rettigheder til online forløb, events, workshops og tilhørende materiale (herunder video, tekster, arbejdsdokumenter, lyd og grafik) tilhører Anena.
Ved køb opnår du en personlig, ikke-overdragelig licens til at anvende det købte indhold til privat brug i den periode, der fremgår af produktbeskrivelsen. Materiale må kun anvendes til personlig brug og må ikke deles, kopieres, videredistribueres eller anvendes kommercielt uden skriftlig tilladelse fra Anena.
Licensen bortfalder ved udløb af adgangsperioden, eller hvis du væsentligt misligholder disse betingelser.
Anena forbeholder sig retten til at suspendere eller ophæve din adgang uden varsel ved misbrug, deling af login, krænkelse af ophavsret eller anden væsentlig misligholdelse.
Materiale er udarbejdet med omhu og opdateres løbende, men vi tager ikke ansvar for eventuelle fejl eller mangler i indholdet. Finder du fejl, er du meget velkommen til at kontakte os på kontakt@anena.dk.
Ansvar og sundhedsforbehold
Indholdet på forløb og ved events er udarbejdet til undervisning og inspiration. Vi garanterer ikke bestemte resultater, da disse afhænger af din individuelle indsats og situation.
Deltagelse i online forløb og fysiske events sker på eget ansvar, og Anena kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle skader. Du er ansvarlig for din egen helbredstilstand. Er du i tvivl, opfordres du til at kontakte din læge inden deltagelse.
Anena kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab som følge af brugen af vores ydelser, i det omfang dette lovligt kan aftales. Denne begrænsning gælder ikke ved forsæt, grov uagtsomhed eller tilsidesættelse af ufravigelige forbrugerrettigheder.
Reklamation og klager
Hvis du oplever fejl eller mangler ved et produkt eller din adgang til et produkt, bedes du kontakte os hurtigst muligt (indenfor rimelig tid efter at du har konstateret fejlen/manglen) ved at skrive til kontakt@anena.dk med ordet “Reklamation” i emnefeltet, så vi straks kan prioritere din henvendelse.
Vi bestræber os på at behandle henvendelser om reklamation indenfor 5 hverdag og på at finde en passende løsning.
Kan en tvist ikke løses direkte, opfordres du til at anvende relevant klagemulighed efter gældende regler via www.forbrug.dk.
Fortrolighed
Anena behandler alle oplysninger om klienter og deltagere fortroligt og videregiver ikke personlige oplysninger til tredjepart uden udtrykkelig samtykke, medmindre det er påkrævet ved lov.
Vi beder ligeledes deltagere i online forløb og fysiske events om at respektere fortroligheden hos de øvrige deltagere. Personlige historier, erfaringer og andre oplysninger, der deles i fællesskabet, er fortrolige og må ikke videregives eller deles uden den pågældendes samtykke.
Øvrige betingelser
Aflysning og force majeure
I tilfælde af force majeure forbeholder Anena sig retten til, at kurser og events helt eller delvist kan flyttes fra fysisk afholdelse til afholdelse online (hvis det er muligt) eller aflyses. Alternativt flyttes til en ny dato.
Det vil også kunne føre til, at eventet afholdes som planlagt, men med en anden underviser, som vi naturligvis sikrer os lever op til Anenas standard og produktbeskrivelsen.
Ved aflysning vil du som udgangspunkt modtage fuld refusion af din betaling. Ved flytning til ny dato, format (online/fysisk) eller underviser, tilbydes du mulighed for at fastholde din plads eller modtage refusion. Vi kontakter dig hurtigst muligt ved ændringer.
Databeskyttelse
Anena behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik og gældende databeskyttelsesregler. Privatlivspolitikken er let tilgængelig på vores hjemmeside og lige inden køb.
Ved køb accepterer du, at dine data opbevares og behandles med henblik på levering af den aftalte ydelse.
Samtykke til markedsføring indhentes særskilt og kan til enhver tid tilbagekaldes. Skriv til os på kontakt@anena.dk – gerne med “Tilbagekaldelse af samtykke” i emnefeltet.
Lovvalg og værneting
Disse handelsbetingelser er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister søges løst i mindelighed (skriv til os på kontakt@anena.dk) Kan dette ikke lade sig gøre, afgøres tvisten ved de danske domstole. Forbrugerens ufravigelige rettigheder, herunder retten til at anlægge sag ved eget hjemting, begrænses ikke af denne bestemmelse.