Er det bare en dårlig undskyldning? Nej, det er det ikke.
Det er faktisk en helt okay forklaring og et rigtig godt sted at starte.
Måske har du tænkt det mange gange. Måske har du endda sagt det højt. Du ved, hvad der ville gøre en forskel. Du ved, hvad der er vigtigt for dig. Du ved, at du gerne vil gøre noget anderledes.
Og alligevel sker det ikke rigtigt.
Det er ikke, fordi du er doven. Det er heller nok ikke, fordi du ikke vil det nok.
Viljestyrke er ikke det eneste svar
De fleste af de kvinder, jeg arbejder med, vil det faktisk rigtig gerne. De er ikke ligeglade. De er motiverede.
Men de er også kørt fast i nogle vaner, som de ikke rigtig kan komme ud af igen.
Måske kender du det:
- du har besluttet dig for at gøre noget andet (mange gange) og gør alligevel stadig det samme, som du plejer
- du ved godt, hvad der er vigtigt for dig. Du bare ikke rigtigt gjort noget ved det.
- du har læst, lyttet og reflekteret. Men det flytter ligesom ikke noget.
Min pointe er, at det sjældent handler om, at du skal ville det mere. Det handler nok nærmere om, at der mangler en bro. Noget der forbinder det, du ved med det, du gør.
Den bro bygger man altså desværre ikke ved kun at tænke mere over det.
Kroppen ved det ofte før hovedet
Når vi vil tænke os til svar, ender vi med at analysere os i ring – og i ring – og i ring. Vi lander på de samme konklusioner, vi allerede har været forbi flere gang. Og vi gør det samme igen og igen.
Det er ikke, fordi svarene ikke er der. Men fordi, vi leder det forkerte sted.
Kroppen har en anden slags viden
Det er ikke mystik eller fluff, men konkrete og overraskende præcise svar:
- den ved, når noget ikke føles rigtigt
- den ved, hvornår du siger ja til noget, du egentlig ikke vil
- den ved, hvornår du er på rette vej
Problemet er bare, at mange af os sjældent giver den plads til at sige det. Eller i hvert fald lader vi være med at lytte.
Men hvad er planen så?
Forandring starter ikke med at finde den perfekte plan eller strategi. Det er bare mere tænkning.
Det starter med at blive lidt mere ærlig om, hvor du faktisk er, og hvad du gerne vil. Ikke den rationelle version af svaret. Men den, der sidder lidt længere nede og har ventet på, at du gad lytte.
Det er helt okay at tage forandring i små skridt, så du selv kan være med. Du er jo bare et menneske, og det er faktisk nok.
En kærlig hilsen
fra Ane
