og lidt om, hvad det lærte mig om alt muligt andet…
Jeg har mediteret on/off i mange år.
Og jeg vidste godt, hvad det gav mig. Det var ikke det, der var problemet. Hver gang jeg mediterede regelmæssigt, mærkede jeg det tydeligt: bedre søvn, mere ro, mere tålmodighed. En mere afslappet måde at være med mine tanker på.
Alligevel lykkedes det mig ikke at gøre det til en fast vane, selvom jeg virkelig gerne ville det.
Jeg prøvede. Mange gange. Og hver gang glippede det efter et stykke tid. Som om jeg pludselig bare glemte det igen eller bare ikke nåede det.
Og så kom den velkendte tanke: hvorfor kan jeg ikke finde ud af det her?
Det tog mig lang tid at indse, at jeg stillede det forkerte spørgsmål.
Problemet var ikke mig
Det var ideen om, hvordan det skulle se ud.
Jeg havde en klar forestilling om, hvad en meditationspraksis skulle være. Den skulle foregå om morgenen. Den skulle vare 15-20 minutter. Den skulle føles på en bestemt måde: rolig, fokuseret, nærmest i zen.
Og når den ikke gjorde det, eller når morgenen ikke rummede tid til det, eller når jeg ikke havde overskud; ja, så glippede det. Og så startede jeg forfra. Igen.
Det var ikke mangel på vilje. Og det var ikke fordi, jeg ikke kunne finde ud af det. Det var ideen om hvordan det skulle foregå, der hele tiden var i vejen.
Det, der ændrede alt: jeg droppede det!
Ikke meditationen. Men forestillingen om den.
Jeg opgav ideen om, at det absolut skulle være om morgenen. Jeg gav slip på forventningerne til, hvad jeg skulle føle undervejs. Og jeg indså noget meget enkelt, som jeg på en måde altid havde vidst, men aldrig rigtig levet efter:
2 minutter er bedre end ingenting.
Det lyder banalt. Men det ændrede meget for mig.
For pludselig var der ingen undskyldninger. Ikke en masse:
- “jeg har ikke tid” eller
- “det gælder ikke, hvis det kun er et par minutter”
2 minutter kan jeg godt finde. Og 2 minutter er nok til at mærke, at man har gjort det.
Jeg mediterer nu om aftenen. Hver aften.
Det viste sig, at det er mit rigtige tidspunkt. Ikke noget med et rigtigt tidspunkt i teorien, men det rigtige tidspunkt for mig. Om aftenen har kroppen allerede fundet lidt ro. Dagen er ved at lande. Og meditationen bliver en naturlig afslutning på den.
Jeg sover markant bedre. Jeg vågner sjældent ved 3-4-tiden mere, som jeg ellers gjorde. Mit humør er endnu bedre. Jeg har mere energi. Og jeg har fået øje på noget jeg ikke havde forventet: at jeg faktisk har selvdisciplin. Den var der hele tiden. Jeg havde bare gjort det for svært at bruge den.
Der er én ting mere jeg har lært, som jeg synes er vigtigt:
Ikke alle tidspunkter i livet er lige egnede til at starte nye vaner.
Det er ikke tænkt som en undskyldning. For mig er det bare sådan, det er. Jeg har selv prøvet at starte nye vaner i perioder, hvor der ikke var luft til det og givet mig selv skylden, når det ikke holdt.
Men virkeligheden er nok, at nogle perioder kalder på at holde fast i det man har og det, man kender, mens andre har luft til det nye. At kende forskellen er en styrke, ikke en svaghed.
Og når det glipper, for det gør det da nogle gange…
Jeg er jo bare et menneske.
Det glipper for alle. Uanset hvad det handler om. Og pyt med det, for det er ikke det, der afgør om noget lykkes. Det der afgør det, er hvad man gør bagefter.
Om man bærer over med sig selv og fortsætter, eller bruger det som bevis på at man lige så kan give op og droppe det.
Jeg har lært at bære over med mig selv, og det har været en af de vigtigste læringer af dem alle.
Det viste sig at gælde meget mere end bare meditation
Jeg kan måske ikke sige, at det overraskede mig, men det har alligevel været vildt at opleve.
For pointerne handler ikke kun om meditation. De handler om alle de vaner, og praksisser vi gerne vil have ind i vores liv, men som aldrig rigtig bliver til noget.
En “smutvej” er, at:
- Slippe ideen om hvordan det skal se ud eller være
- Starte småt
- Finde dit eget rigtige tidspunkt
- Vælge det rigtige tidspunkt i livet
- Bære over med dig selv, når det glipper
Alt i alt: gør det nemt for dig selv, fordi det er det, der faktisk holder.
Tak fordi du læste med
Kh Ane
Et lille ps. jeg arbejder på et meditationsforløb i et fælles (online) rum, hvor jeg vil dele mine erfaringer, og hvor man kan øve sig sammen og støtte hinanden. Hvis det lyder som noget for dig, så tilmeld dig mit nyhedsbrev nederst på siden og få besked, når der er nyt om det. Eller følg med på SoMe.
